Løbestilsanalyse


Antallet af løbere har over de sidste år været hastigt stigende og løb har vundet indpas som en lang række danskeres foretrukne motionsform.

Hvad enten du er nybegynder eller rutineret løber, kan en løbestilsanalyse være aktuel for dig. Får du ondt, eller oplever du gener i forbindelse med dit løb, kan en løbestilsanalyse være et vigtigt bidrag til en forklaring på dine gener.

Er du nybegynder kan en løbestilsanalyse være en god måde at sikre optimale forhold på, inden du starter dit nye løbeeventyr. Som rutineret løber kan du anvende en løbestilsanalyse til at forbedre eller finjustere din løbestil.

Løbestilsanalyse
Løbestilsanalyse

Forud for analysen optages dit løb fra forskellige vinkler. I super slow motion kan detaljer omkring fx. fodens bevægelser, symmetri, leddenes bevægeudslag, kroppens tyngdepunkt, skridtlængde og –frekvens bidrage til et tydeligere billede af hvor der hensigtsmæssigt kan sættes ind for netop dig.

Selve optagelsen tager kun få minutter, hvor du løber i dit normaltempo.

Efterfølgende lægges en plan for det videre forløb alt efter problemstilling, ønsker og mål.

Medbring:
Dine løbesko (evt flere par)
Korte shorts, helst korte tights
For kvindernes vedkommende sport-BH